Bag om Katrine
Jeg er en smilende og professionel frisør som har taget den 4 årige frisøruddannelse, som jeg bestod med ros.
Jeg har været ansat i flere større og kendte saloner gennem årene. Jeg blev udlært i 2005 hos Frisør STENDER, men har også været ansat hos fx Frisør STUHR, New HairDesign og JUST MEN.
Jeg har altid haft en stor forkærlighed for den kreative verden. Jeg var heller ikke særlig gammel, da jeg i folkeskolen fortalte, at når jeg blev stor, skulle jeg være frisør og have min egen salon.
Drømmen gik i opfyldelse, og jeg nyder hver eneste dag, hvor jeg kan udfolde min kreativitet, perfektionisme og udføre et solidt stykke håndværk. Jeg elsker at trylle med farver og forskellige klippeteknikker – altid for at skabe det bedste resultat for DIG!
Hos mig vil du opleve hudløs ærlighed, og jeg vil altid råde dig, til løsninger som kan lade sig gøre.
Jeg giver mig god tid til råd og vejledning, for i sidste ende handler det jo om, at DU som kunde oplever det bedste resultat og den bedste service.
Salonen
Katrines Klip er en lille lys og hyggelig salon som emmer af en afslappet og behagelig atmosfære.
I salonen findes 2 betjeningspladser og en vaskeplads. Herudover er der et hyggeligt venteområde med blade og magasiner samt lidt underholdning til børnene.
I salonen vil du blive tilbudt kaffe, the eller vand. Er du heldig, vil du også finde en lille slikskål.

Lækre Svanemærket produkter fra Ingredién
Jeg mener det er vigtigt som god frisør, at vi værner om miljøet og hinanden. Derfor har jeg valgt, at have Ingredién som er et danskproduceret og Svanemærket hårplejeprodukt. Ingredién er din ultimative sikkerhed for, at købe produkter uden allergifremkaldende farvestoffer, konserveringsmidler og andre kemiske ingredienser, men som stadig er helt på højde med andre moderne hårprodukter.
>> Klik her og se produkterne.
Bemærk at alle Ingredién’s produkter kan findes på Kemiluppen.
>> Læs mere om Kemiluppen her

“Uanset om du er ung eller ældre, har tykt, tyndt eller krøllet hår – står jeg klar til at hjælpe DIG”…
Priser og behandlinger
Mine priser for klipning starter ved 129 kr. og farve starter ved 339 kr.
Her finder du salonen
Katrines Klip
Rugvej 13
2765 Smørum
salon@katrinesklip.dk
CVR 38 45 10 30
Telefon 29 65 66 65
Online BOOKING
Katrines Klip på Facebook
Følg mig på Facebook
– Se nyheder, videoer, debatter og deltag i konkurrencer.
Åbningstider
Mandag: 09.30 – 15.00
Tirsdag: 09.00 – 15.00
Onsdag: 09.00 – 19.00
Torsdag: Efter aftale
Fredag: 09.00 – 14.00
Hver 2. lørdag: 08.00 – 13.00
Søndag: Lukket